Visdomstænderne er de bageste kindtænder i over- og undermunden. En lille andel af befolkningen får dem aldrig, men omkring tre ud af fire i alderen 20–30 år har visdomstænder, der ikke bryder normalt frem. Hos mange er der ganske enkelt ikke plads til dem i kæben, og resultatet kan være, at tanden vokser skævt eller kun delvist ud. Det giver risiko for caries i visdomstanden og nabotanden, samt betændelse i kæben. I de tilfælde anbefales det, at visdomstanden fjernes.