En biopsi er en lille vævsprøve, der undersøges mikroskopisk af en patolog. Det er det vigtigste redskab til at stille en sikker diagnose på forandringer i mundhulens slimhinde eller kæbeknoglen.
Kort om behandlingen
Hvad er det?
Lille vævsprøve fra mundhulen, som undersøges mikroskopisk.
Bedøvelse
Lokalbedøvelse.
Varighed
10-15 minutter.
Heling
Bløddele heler på 1–2 uger.
Svartid
Typisk 3-4 uger fra patologen.
Henvisning
Fra tandlæge, læge eller hospitalsafdeling.
Sådan foregår det
Biopsien udføres ambulant i lokalbedøvelse og tager 10–20 minutter. Området lukkes med selvopløselige tråde, og du kan gå hjem umiddelbart bagefter. Du behøver hverken ledsager eller særlig forberedelse.